Join Festivalphoto at Faceboook
Follow Festivalphoto at Twitter
Watch our festival videos at Youtube
Follow Festivalphoto at Instagram


 

  Jelling Musikfestival

The festival began in 1989, to support the local football department. The seven local players Charlie Mortensen Lars Bo Højrup, Lars Dam, Ole Kristensen, Kim Jørgensen Kim Johansen and Ole Thøgersen, planned the first festival. Main name was Erik Clausen, supplemented by local amateur bands from the area supervisor. Although it was free admission, was a huge surplus. Therefore, they made yet another festival the following year, the hall was 25 kr, and the festival was again a success. Several professional bands were this time found its way to the poster. During the 90s developed the festival more and more. In 1994 festival was expanded to a two-day event and 1994 was also the big breakthrough. In 1995 Status Quo were confirmed for the bill. 10,000 people were at the festival, and Jelling Music Festival moved up among the big Danish festivals. Since then the festival has evolved even further and has become Denmark’s 3rd largest festival. Over the years Jelling festival has attracted some big names, some of which are listed below: Creedence Clearwater Revival, BB King, Status Quo, Texas, Bill Wymann, Scorpions, Deep Purple, The Bloodhound Gang, Del Amitri, Bryan Adams, John Fogerty, ZZ Top.

http://www.jellingmusikfestival.dk


Covered festivals:

    Jelling Musikfestival 2012

Name* Comment*
Email  
     

Festivalnytt Festivalnytt Written 2013-03-27 17:42:47
Nye navne og et særligt jubilæumsshow fuldender programmet

Jelling Musikfestival er nu klar med det endelige program og de sidste navne er på plads i et bredt funderet setup, der skal gøre den 25. Jelling Musikfestival til en stor fest med musik fra 6 scener.
Blandt de sidste navne er der tale om bl.a. Tolsgaard & Pretzmann, Niels Skousen, Jacob Bellens (I Got You on Tape) og den nye fremadstormende pop duo Noah, samt en lang række andre artister, der kan ses på festivalens hjemmeside.

”Vi er meget glade for at kunne præsentere programmet for den 25. Jelling Musikfestival. Vi er en alsidig festival og ser det som vores fornemste opgave at præsentere musik for enhver smag og med årets line-up kommer vi hele vejen rundt og vi glæder os til at være vært for en stor musikalsk fest den sidste weekend i maj,” lyder det fra Lars ”Charlie” Mortensen.

Som spydspidser for programmet er store navne som canadiske Bryan Adams, danske VOLBEAT - der spiller en af deres tre danske sommerkoncerter på Jelling -, samt Nephew, der sidste år udsendte pladen Hjertestarter. Herudover kan man opleve navne som Rasmus Seebach, Lukas Graham, Burhan G, Mads Langer, Kim Larsen, Klumben og Raske Penge, KATO og mange, mange flere.

25 års jubilæumsshow
Den første Jelling Musikfestival løb af stablen i 1989, hvor hovednavnet på den primitive træscene den sidste lørdag i maj, var gøgleren Erik Clausen. Siden har Jelling Musikfestival langsomt men sikkert vokset sig til landets tredje største festival med omkring 30.000 publikummer.
Det fejres med et stort anlagt Jubilæumsshow søndag eftermiddag på Store Scene. Her vil en række store danske kunstnere præsentere publikum for en perlerække af hits, der har henrykket publikum gennem Jelling Musikfestivals 25 årige levetid.
Se hele programmet med tider på hvornår de enkelte artister optræder på hjemmesiden. I alt bliver der omkring 90 koncerter i dagene 23. – 26. maj.

Læs mere på www.jellingmusikfestival.dk og www.facebook.com/jellingmusikfestival
Festivalnytt Festivalnytt Written 2013-03-20 17:37:46
Flere navne til forårets fedeste fest

Jelling Musikfestival er på trapperne med det samlede program til årets festival, men vi kan lige nå at offentliggøre endnu en håndfuld populære og attraktive navne, som optræder i den sidste weekend i maj.

Der er tale om en bred vifte af stilarter, som spænder fra melodiske metalrock, over indie, soul, folk og pop til totalt dansevenligt hiphop. Jelling byder som altid på en bred vifte af spændende musikalske oplevelser.

Lars Lilholt behøver vel ingen nærmere præsentation på Jelling Musikfestivals scene. Bandet har fulgt festivalen gennem alle årene og selvfølgelig skal det være med til at markere den 25. udgave med fest, fællesskab og musik for fuld udblæsning, hvor der traditionen tro bliver sunget sammen mellem flere generationer af verdens bedste publikum.

The Rumour Said Fire slog allerede igennem i 2010 med debutudspillet "The Arrogant", der fik store roser af den samlede danske anmelderskare og ikke mindst numret ”The Balcony" banede vejen til alle landets festivaler og spillesteder. Nu rører bandet på sig igen og med deres sidste udgivelse med titlen ”Dead Leaves”, der uden tvivl har fundet inspiration fra singer /songwriters som Simon & Garfunkel, er scenen sat til stor succes for kvartetten. Det bliver en fornøjelse at se og høre The Rumour Said Fire på dette års Jelling festival.

Black City er et nyt, frisk pust melodisk metalrock. Bandet har virket som opvarmning for både Ozzy Osbourne og AC/DC. Deres nyeste album ”Fire” er blevet overstrømmende godt modtaget og med det i bagagen, starter de tourbussen og spiller en række koncerter i ind og udland i det kommende forår og sommer. Der bliver helt sikkert fest foran scenen, når Black City – der musikalsk trækker på inspiration fra Foo Fighters & Metallica, tilsat et stænk DAD – spiller deres energiske og overraskende tilgængelige rocksange.

Michael Falch besøger festivalen med sin trofaste guitar under armen. Den garvede troubadour har optrådt i Jelling flere gange og vi kan se frem til en intim koncert med stor personlig nerve og nærværende tekster. Det er aldrig kedeligt at lytte til Falchs ru melodier, med refleksioner over livets små og store øjeblikke.

Flødeklinikken er topaktuelle med deres nye album ”Syv Sind”, der udsendes i denne uge. Det århusianske ensemble spiller med en puls og nerve, der går direkte i dansefødderne. Ungt, rapt og hipt mix af saftige tekster og funky hiphop af bedste skuffe. Flødeklinikken har tidligere henrykket publikum i Jelling, og der er lagt i kakkelovnen til et rigtigt glædeligt gensyn.

Festivalen har allerede offentliggjort en lang række af optrædende på den 25. udgave af Jelling Musikfestival. Blandt kunstnerne er Bryan Adams (CAN), Volbeat, Nephew, Rasmus Seebach, Lukas Graham, Burhan G, Mads Langer, Marie Key, Kim Larsen, Hoffmaestro, Kato, 90`erfesten, Pretty Maids, Poul Krebs, Big Fat Snake, Alphabeat og mange, mange flere

Du kan læse mere på hjemmesiden og Facebook.
Festivalnytt Festivalnytt Written 2012-12-27 18:39:16
Rasmus Seebach spiller på Jelling Musikfestival
 
Julen er ønskernes tid, og Jelling Musikfestival åbner endnu en låge med et af de mange navne, der vil spille på den kommende festival.
 
Hvis man kikker på ”ønskesedlen” over kunstnere, som publikum gerne vil have skal komme til Jelling og optræde på den 25. udgave af festivalen i den sidste weekend i maj 2013, så står RASMUS SEEBACH meget højt på listen.
Rasmus Seebach er en bemærkelsesværdig sanger, som på ganske kort tid har manifesteret sig som en kunstner, der kan samle folk på tværs af alder og interesser. Han fremstår som et ærligt talent, der giver sig selv helt, når han optræder, og det falder virkelig i publikums smag. Rasmus Seebach er på rekordtid blevet Danmarks bedst sælgende kunstner og der meldes udsolgt overalt hvor han kommer.
 
På tre år har den 32-årige sanger og sangskriver sat et utal af rekorder, vundet en række eftertragtede priser i branchen, udgivet to albums og solgt hundrede tusindvis af cd’er i et ellers kriseramt marked. En imponerende præstation, som næppe har sidestykke i moderne dansk musikhistorie.
 
”Rasmus er på alle hitlister, hans koncerter bliver udsolgte på ingen tid. En så populær kunstner er naturligvis også at finde på Jelling i 2013, og vi glæder os til at præsentere ham. Sidst han optrådte i Jelling stod han for et brag af en popfest på Store Scene, og jeg tror roligt at vi kan forvente os en lignende oplevelse på jubilæumsudgaven af Jelling Musikfestival”, fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen.
 
Festivalen har tidligere offentliggjort, at Nephew optræder - og efter jul vil vi offentliggøre mange flere musikalske ”godter” fra det kommende program.
 
Der er gang i billetsalget her op til jul og der vil helt sikkert ligge mange billetter under træerne rundt omkring. Som noget nyt har festivalen - ligesom både Roskilde, Skanderborg og Nibe - også indført ratebetaling af billetter til dem, der vil benytte sig af det – se mere på www.jellingmusikfestival.dk
Festivalnytt Festivalnytt Written 2012-12-27 18:22:00
NEPHEW FØRSTE NAVN TIL JELLING MUSIKFESTIVAL

Jelling Musikfestival kan nu offentliggøre det første navn på programmet til den 25. festival i rækken

Nephew - der kun spiller 8-9 sommerjobs herhjemme i 2013 - er et af de mest ønskede bands blandt publikum og derfor skal deres korte sommertur naturligvis også gå forbi Jelling.
De hærger hitlisten og er netop nu aktuelle med deres femte studiealbum, Hjertestarter, der røg direkte ind på førstepladsen på albumhitlisten - iøvrigt for 5. gang i karrieren. Ud af 5 mulige!

Nu kan publikum også glæde sig til en intens omgang hjertemassage på Jelling Musikfestival. Nephew har været her før - og det har været kærlighed fra den allerførste strofe. Publikum har givet sig 100 procent – og Nephew har kvitteret med medrivende koncerter med en perlerække af mindeværdige momenter, fest, stort show og hits på stribe.

”Nephew er indbegrebet af dansk rockmusik i det nye årtusinde og har status som et af Danmarks største rockorkestre netop nu. De er topaktuelle med nyt album, Hjertestarter, der indeholder en række nye numre, der nok skal gå hen og blive klassiske på linje med Nephews øvrige bagkatalog. Vi glæder os meget til at præsentere dem i Jelling og opfylde et af publikums helt store ønsker”, fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen fra Jelling Musikfestival.

Som coveret til det nye album viser, har Nephew sat sig selv på spil med deres nye udgivelse “Hjertestarter”. De har kastet sig ud i en ny mere personlig stil og mens anmelderne har været meget delte og givet alt fra 2 til 5 stjerner, så tager publikum rigtigt godt imod det nye udspil. “Hjertestarter” går direkte #1 på albumhitslisten med et salg, der er næsten 3 gange så højt som nummer 2 - og det på bare 3 salgsdage. “Hjertestarter” er dermed det 5. Nephew-­album i træk, der er gået direkte #1. Bandet har tidligere gjort det samme med “USADSB”, “Interkom Kom Ind”, livealbummet “070707” og senest “Danmark/Denmark”.

Nephew er Simon Kvamm (vokal & keyboards), Kristian Riis (guitar & kor), Kasper Toustrup (bas), Rene Thalund (keyboard) og Søren Arnholt (trommer & kor).

Læs mere på www.jellingmusikfestival.dk
Festival News Festival News Written 2012-05-13 15:37:59
Ozzy Osbourne har pakket sin kuffert og er ved at være klar til at starte den tur som skulle have været en stor anlagt Black Sabbaths reuinion tour. Men omstændighederne omkring guitaristen Tony Iommis kræftsygdom betød at han ikke kunne tage med pga de behandlinger han er i. Så Black Sabbath måtte derfor aflyse turen.

Da planlægningen var så langt fremskredet, at det ville blive mere end svært at erstatte med andre navne besluttede Ozzy Osbourne at stille op, og samle en række musikere for at gennemføre turen under navnet OZZY OSBOURNE & FRIENDS.

” Det er de første koncerter hvor jeg vil blive suppleret af en række gæstemusikere som jeg har mødt igennem min karriere”, siger OZZY.
”Jeg har aldrig gjort det her før, men jeg glæder mig virkelig til koncerterne,” siger han.

Koncert turneen starter i Helsinki den 23. maj. Den 25. maj er det Stockholm og Pinsesøndag den 27. maj er det så på Jelling Festivalen, denne helt specielle Ozzy Osbourne oplevelse finder sted. Det er aldrig set før og koncerten i Jelling bliver den eneste i Danmark.

Den første og eneste ” Ozzy Osbourne & Friends” koncert vil inkludere et helt specielt BLACK SABBATH sæt, hvor Ozzy vil blive flankeret af gruppens legendariske bassist GEEZER BUTLER. Et sæt og et show, der er dedikeret til Tony Iommi.

”Selvfølgelig ville vi alle have ønsket at Black Sabbaths reunion tur ville havde kunnet gennmeføres og at Tony kunne have været med på alle koncerterne”, udtaler Geezer Butler.

”Men jeg må indrømme, at når det nu skal være sådan, så glæder jeg mig meget til at komme ud at optræde og gå på scenen igen. Ikke mindst ser jeg frem til at spille sammen med alle de fremragende musikere, som nok skal holde mig i gang.

I Jelling ser vi frem til en forrygende koncert med et super motiveret band med Ozzy i front der vil spille det bedste fra Black Sabbath og fra Ozzy´s egen solokarriere.

Til koncerten i Jelling vil Ozzy Osbourne & Frinds line up være flg :
Ozzy Osbourne – Vocals
Geezer Butler – Bass
Zakk Wylde – Guitar
Blasko – Bass
Gus G – Guitar
Adam Wakeman – Keyboards
Tommy Clufetos – Drums
Jelling Musikfestival | FESTIVALPHOTO